Oprindelige Folks kamp for inklusion og respekt for deres unikke viden og skikke: Jenifer Lasimbang til Copenhagen People Power Conference
Kan sociale bevægelser udfordre de globale magtmonopoler og skabe en mere ligeværdig verden med respekt for menneskerettigheder? Dette søgte Copenhagen People Power Conference at besvare den 28/9 2023. Den malaysiske aktivist for oprindelige folk, Jenifer Lasimbang fra IWGIAs partnerorganisation JOAS, blev inviteret af Mellemfolkeligt Samvirke til at medvirke i en af deres paneldebatter.
I et kvindedomineret panel blev Lasimbang flankeret af Chanu Peiris fra Open Society Foundation, menneskerettighedsforkæmper og LGBTQI+ aktivist, Olena Shevchenko, samt professor i Global Studies ved Aarhus Universitet, Christina Flesher Fominaya. Fra IWGIAs side er vi utroligt glade for, at der blev givet plads til at dele oprindelige folks synspunkter i denne stærke forsamling mennesker.
Debatten blev modereret af Teldah Mawarire, som havde solidaritet som et gennemgående tema i sine spørgsmål til deltagerne. Jenifer Lasimbang blev forholdt en kritik af oprindelige folks manglende udvisning af solidaritet overfor andre marginaliserede grupper. Lasimbang svarede, at hun ikke ser nogen mangel på solidaritet hos oprindelige folk, men fremhævede de udfordringer det giver for oprindelige folk at bo i afsides landområder. Det giver udfordringer i forhold til at skabe alliancer med andre marginaliserede grupperinger, og er også en general forhindring for at gøre tilstrækkeligt opmærksom på de rettighedskrænkelser som oprindelige folk møder. Jennifer Lasimbang fremhævede, hvordan den omfattende diskrimination får unge i Malaysia til at miste deres identitet, til det punkt hvor de ikke længere ønsker at blive identificerede som oprindelige folk. Derfor er det slet og ret en nødvendighed, at oprindelige folk dedikerer den begrænsede taletid de får tilkæmpet sig, til at fortælle disse historier. Dette lukker på sæt og vis andre dagsordener ude, men er absolut ikke et udtryk for, at oprindelige folk ikke støtter andre grupperingers kampe.
Da Jenifer Lasimbang som en afsluttende kommentar blev bedt om at udtrykke, hvad hun håber på at opnå med en konference som denne, proklamerede hun sit brændende ønske om, at oprindelige folks unikke viden og skikke bliver bredt anerkendte. Som et specifikt eksempel belyste Lasimbang det paradoksale i, at verdens stigende fokus på biodiversitetstab har ledt til naturbeskyttelsestiltag der tvangsflytter oprindelige folk fra deres områder. Det er bevist, at oprindelige folk, fordi de netop lever i og med naturen, sikrer høj biodiversitet, hvor de bor. Derfor bør oprindelige folks unikke erfaring med at beskytte naturen tages med i værktøjskassen, hvis man ønsker at opretholde klodens biodiversitet.
Talspersoner for oprindelige folk har været klare i deres kritik af, hvordan vestlige samfund evaluerer vigtigheden af at beskytte vores natur samt nedbringe vores CO2-udslip, i monetære termer. Men selv ved at følge den hegemoniske neoliberale cost-benefit tilgang, så er det stadigvæk svært at se forbi, hvordan inklusion af oprindelige folk fra fase 1 af projektudviklingen på deres jord, kan skabe tydelige gevinster for alle involverede parter. Hvis ikke oprindelige folk inddrages fra starten, bliver projekterne ofte mødt med modstand, hvilket forlænger og gør projekterne meget dyrere end nødvenligt. I flere tilfælde må projekter endog droppes helt på grund af den massive modstand fra bevægelser af oprindelige folk. Blandt andet førte en velkoordineret modstandsaktion i 2016 til, at den Malaysiske delstat Sarawak endegyldigt måtte skrotte planen om at bygge en kæmpe dæmning på Baramfloden, som ellers ville have ført til oversvømmelse af 412 km2 regnskov, samt fordrivelse af 20.000 oprindelige folk fra deres hjem i 30 forskellige landsbyer.1 Og som Jenifer Lasimbang fremhævede i sin tale, så kræver oprindelige folk virkelig ikke meget til gengæld for deres bidrag til bæredygtige klimaprojekter - i visse tilfælde vil de være tilfredse med ikke at blive betalt overhovedet, så længe de får lov til at bo i deres traditionelle landområder.
Jenifer Lasimbang blev også spurgt ind til sin tid som politiker i den malaysiske delstat Sabah, og hvordan hun mener, at politikere kan hjælpe sociale bevægelser. Her fortalte hun om, hvordan hun i sit embede havde særligt fokus på at fremme kvinders rettigheder, men at hun mødte markante udfordringer både i form af snørklede bureaukratiske processer, samt en dybt rodfæstet mistro overfor kvinder i fremtrædende stillinger. Jenifer Lasimbang kunne dog fortælle, hvordan hun opnåede at få 30% kvinder som landsbyoverhoveder i sin valgkreds. Derudover lykkedes hun med at få et større antal kvinder ansat hos oprindelige folks traditionelle domstole, hvilket betyder, at sager kan belyses og behandles med flere forskellige synsvinkler.
Livet som politiker er dog noget som Jenifer Lasimbang nu ser som en del af fortiden, da hun selv mener, at hun kan udrette mere som en del af bevægelsen for oprindelige folks rettigheder. Hun forklarede hvordan nogle af de største udfordringer, hun lige nu står overfor sammen med sine medaktivister, inkluderer planer for store mineprojekter på oprindelige folks jord i Malaysia, og hvordan det kan sikres, at de ansvarlige politikere og firmaer reelt lever op til deres ansvar om at inddrage oprindelige folk i deres planlægnings- og beslutningsprocesser (FPIC).
Tags: Women, Climate, Human rights
