• Home
  • News
  • Styrk din kommunikationsfaglighed i en international NGO

Styrk din kommunikationsfaglighed i en international NGO

Vær med til at gennemføre stor landsdækkende kampagne

Kommunikationspraktikant i IWGIA

Som kommunikationspraktikant i IWGIA vil du blandt andet arbejde med kampagnen for Operation Dagsværk i 2022. Du vil også arbejde med at engagere studerende på CBS i et fælles projekt omkring Business and Human Rights.

Du kommer til at bruge din faglighed i et internationalt miljø, hvor du kan gøre en forskel for verdens oprindelige folk.

Som vores kommunikationspraktikant bliver du en del af et kommunikationsteam på fire, der hver dag arbejder for at støtte oprindelige folks kamp for deres rettigheder.

Du får stor indflydelse på løsningen af dine opgaver og vi giver dig sparring, så du udvikler din faglighed.

Opgaver

Du vil indgå i det daglige arbejde på lige fod med dine kolleger. Men du vil særligt bidrage til at:

  • Lave indhold til sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram and LinkedIn
  • Medvirke til at planlægge og afvikle kampagner (Operation Dagsværk og en kampagne sammen med studerende fra CBS)
  • Medvirke til planlægning og afvikling af events
  • Pressearbejde, fx forberedelse af materialer, citater mv.

Vi står overfor to store indsatser der skal engagere flere i IWGIAs arbejde. Hvis du har erfaring med at rekruttere eller arbejde med frivillige, med at skabe engagement i kampagner, eller med at skabe events der engagerer, så skriv lidt om det i din ansøgning.

Der vil også være mulighed for at skrive artikler og kronikker, redigere video, lave grafisk design, søgemaskineoptimering, online-annoncering og hjemmesideredigering og meget andet. Hvis du har noget ekstra, du kan bidrage med, så vil vi gerne høre om det.

Vi planlægger sammen dine opgaver efter dine styrker og hvad du gerne vil blive bedre til.

Der vil desuden være andre ad-hoc opgaver.

Du vil referere til kommunikationsteamet.  

Om dig

Det er dig vi leder efter hvis du:

  • Er god til at skrive
  • Har erfaring med at lave indhold til sociale medier til specifikke målgrupper
  • Er indskrevet ved et universitet og er SU-berettiget
  • Har lyst til at lære nyt
  • Kan arbejde selvstændigt og bidrage til at få opgaverne til at gå op i et lille team
  • Kan kommunikere effektivt og respektfuldt i et multikulturelt miljø

I dagligdagen taler vi dansk og engelsk på kontoret. Det er ikke forventningen, at du er flydende i skrift på engelsk, men en fordel. Husk også at nævne, hvis du er spansktalende.

Vi tilbyder

Vi lægger vægt på et godt læringsmiljø, hvor du kommer fra IWIGA med et godt fagligt udbytte og forhåbentlig en stor appetit på oprindelige folks rettigheder. Vi kan tilbyde:

  • et godt læringsmiljø, med en god balance mellem udfordringer og udviklingsmuligheder
  • en mulighed for at afprøve og implementere dine egne ideer med sparring fra dine kolleger
  • et bredt international netværk
  • viden om oprindelige folks rettigheder og relateret viden om klimaforandringer, biodiversitet, jordrettigheder og internationale processer i fx FN og EU.
  • en mulighed for at bidrage til at få en vigtig sag højere op på dagsordenen
  • gode kolleger og et respektfuldt, åbent, professionelt engageret arbejdsmiljø

Det praktiske

Der er mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage, men som udgangspunkt møder du fysisk på kontoret minimum to dage om ugen og desuden efter behov. Stillingen er en ulønnet praktik med fleksible timer og fleksibilitet ifht. eksamen, kurser, studiejob mv.

Send en kort ansøgning og dit CV til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og skriv kommunikationspraktikant i emnefeltet.

Har du spørgsmål til praktikopholdet kan du kontakte Dwayne This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Om oprindelige folk og IWGIA

Oprindelige folk udgør 6% af verdens befolkning, men mange er marginaliserede og deres rettigheder er ofte ikke respekteret eller anerkendt. Oprindelige folks territorier dækker næsten en fjerdedel af verdens landmasse og de har unik viden om hvordan man beskytter biodiversitet og lever bæredygtigt i naturen. De er stærke aktører der, ofte med livet som indsats, beskytter deres landområder mod kommerciel skovdrift, minedrift, landbrug og infrastrukturprojekter.

IWGIA er en international menneskerettighedsorganisation, der fremmer, beskytter og forsvarer oprindelige folks rettigheder. Vi dokumenterer situationen for oprindelige folk, krænkelserne af deres rettigheder og analyserer tendenser. Vi styrker oprindelige folk ved at opbygge og styrke deres organisationer og genne konkrete projekter. Vi støtter menneskerettighedsinstitutioner der fremmer oprindelige folks rettigheder og vi laver fortalervirksomhed med og til støtte for oprindelige folk over for internationale, regionale og nationale institutioner.

 

Tags: Job

STAY CONNECTED

About IWGIA

IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs - is a global human rights organisation dedicated to promoting and defending Indigenous Peoples’ rights. Read more.

For media inquiries click here

Indigenous World

IWGIA's global report, the Indigenous World, provides an update of the current situation for Indigenous Peoples worldwide. Read The Indigenous World.

Subscribe to our newsletter

Contact IWGIA

Prinsessegade 29 B, 3rd floor
DK 1422 Copenhagen
Denmark
Phone: (+45) 53 73 28 30
E-mail: iwgia@iwgia.org
CVR: 81294410

Report possible misconduct, fraud, or corruption

 instagram social icon facebook_social_icon.png   youtuble_logo_icon.png  linkedin_social_icon.png  

NOTE! This site uses cookies and similar technologies.

If you do not change browser settings, you agree to it. Learn more

I understand

Joomla! Debug Console

Session

Profile Information

Memory Usage

Database Queries